Filur is – hvad har det med diabetes at gøre?

Jeg ser mig selv som en aktiv kvinde, som ikke ryger, og mit indtag af alkohol ligger på maksimalt 14 genstande på et godt år. Jeg cykler frem og tilbage på arbejde, det meste af året, også når det regner og sner – tur/retur 20 km. Det er kun, hvis der er meget glat eller hvis jeg er lidt små-forkølet, at jeg tager offentlig trafik eller min bil. Vi taler ikke om en el-cykel., men en cykel hvor der skal trædes godt til. Derudover har jeg min hest Paleena, som jeg er ude ved hver dag. Vi er en familie der gerne bruger vores sommerferie på Club La Santa på Lanzarote, hvor vi dyrker en masse sport.

Det jeg gerne vil sige med ovenstående er, at selvom du lever et sundt og har et aktivt liv, er det ikke ensbetydende med, at man ikke kan blive ramt af Type 1 diabetes. Da symptomerne begyndte at melde sig på diabetes, var det heller ikke diabetes jeg tænkte på, at jeg kunne have, selvom symptomerne var meget tydelige. Type 1 diabetes var jo noget børn og unge fik, og på nettet, er type 1 diabetes på nogle sider beskrevet som en ungdomssygdom. Type 2 diabetes kunne det ikke være, idet jeg var så aktiv som jeg var.

Når jeg husker tilbage, begyndte symptomerne så småt i efterårsferien 2018, hvor jeg begyndte at tabe mig, uden jeg var på slankekur. Jeg er en af de her kvinder, der tager på i vægt, hvis jeg ser på en Snickers, og normalt ikke taber mig, hvis jeg ikke gør noget bevidst for et vægttab. Symptomerne tog til i december 2018 med de klassiske symptomer som mundtørhed, svamp, tørst, tissetrang og træthed. Jeg fik fortalt mig selv, at symptomerne måtte skyldes min fremskredne alder, selvom 46 år er ingen alder. Jeg fik også fortalt mig selv, at når jeg drak så meget væske som jeg gjorde, og jeg drak meget – ca. 7-8 liter væske om dagen, så skulle det jo ud igen. Jeg kunne ikke få væske nok og jeg stod op om natten for at få væske. Min mand blev lidt sur på mig, fordi jeg drak så meget væske som jeg gjorde, og kunne ikke forstå det.

Jeg tænkte i den periode, at der ikke var noget unormalt i, at jeg var meget træt. Det var vinter, jeg stod op kl. 6 om morgen, cyklede 10 km. på arbejde, en arbejdsdag på 7 timer, cyklede 10 km. hjem igen, ud til Paleena og motionere hende, hjem og lave mad og få ryddet lidt op. Jeg kunne godt forstå, at jeg faldt om på sofaen af træthed, når jeg fik sat mig i sofaen. Jeg kan huske, at vi som familie i uge 7 tog til Club La Santa, hvor jeg følte en overvældende træthed. Min krop var træt,  og jeg ønskede, at vi var taget på badeferie, hvor jeg kun skulle ligge på en solseng. Vi havde en super ferie på Club La Santa, men jeg dyrkede ikke så meget sport som jeg plejede at gøre.

I den sidste periode, før jeg gik til læge, fik jeg lyst til nogle bestemte madvarer som jeg ellers ikke plejede at drikke og spise.  Appelsinjuice med isterninger var min foretrukne drik, og Filur is. Jeg har ikke spist Filur is siden jeg var barn, men fryseren var fyldt op med sodavandsis og især Filur is, som hjalp på mundtørheden.

I den sidste periode fik jeg også kramper i benene. Jeg vidste ikke, at kramper kunne have noget at gøre med symptomerne på diabetes, før efter jeg fik konstateret diabetes, og læste en artikel på diabetesforeningen om journalist Bjarne Steensbeck, som var gået til læge pga. krampe i benene og tørst. Mine kramper stoppede, da jeg fik insulin, det gjorde alle symptomerne.

Til sidst kunne jeg godt se, at der var noget helt galt. Jeg havde ikke noget væske i kroppen, huden hang, og var tynd. Familie, venner og kolleger var også begyndt at spørge, om jeg ikke havde tabt mig, og om jeg havde det godt.  

Ja, man kan få en ungdomssygdom som 46-årig.

Ja, jeg skulle have gået til læge noget tidligere, men jeg kom af sted og det er jeg glad for i dag.    

Mettes liv med diabetes – en ny tilværelse

1. maj  2019 var en skelsættende dato, hvor jeg fik konstateret Type 1 diabetes. Jeg ønsker med min blog at fortælle, at man sagtens kan have et godt liv med diabetes trods den modbydelige sygdom.

Jeg har valgt at oprette en blog for at fortælle min historie om det at have fået konstateret diabetes. Jeg kunne godt have brugt en hånd på skulderen, der fortalte, at det hele nok skulle gå, og jeg ikke skulle være bekymret.

Jeg har søgt og læst om diabetes på nettet, men det kan til tider være meget nedtrykkende læsning, da det ofte handler om de problemer der er ved diabetes, og om følgesygdommene ved diabetes. For mig er følgesygdommene meget skræmmende, og jeg har meget svært ved at forholde og tænke på følgesygdommene. Lige nu prøver jeg på at passe på, at mit blodsukker er stabilt. Det er vigtigt, at disse historier bliver fortalt, men jeg har som ny diabetiker haft behov for de gode historier – at livet fortsat kan leves, samt at diabetes ikke behøver at være så svært at leve med.

Min blog er til inspiration til andre, og det der er rigtigt for mig, behøver ikke at være rigtigt for andre. Formålet med min blog er ikke at fortælle, hvad andre skal gøre, men hvis jeg kan være med til, at livet bliver lidt lettere med diabetes, har jeg nået mit mål med min blog.

Alle er velkommen til at læse med – man behøver ikke at have diabetes for at læse med. Min blog handler også om mig som kvinde, som bliver rystet i livet, og skal til at gennemtænke livet – det tror jeg ikke, at jeg er alene om.

Lidt om mig selv. Jeg er en kvinde på 46 år, uddannet socialrådgiver I 1999, og har arbejdet som sådan siden. Jeg er gift og har to store drenge, hvor den ene er flyttet hjemmefra. Vi bor i udkanten af Aarhus i et træhus, som vi byggede i 2005. Derudover består familien af en kat ”Cookie” og en hest ”Paleena”. Vi er en travl familie med arbejde, fritidsinteresser og udlandsrejser, derfor passede det heller ikke ind i mit liv, at jeg skulle have diabetes.

Det jeg b.la. vil komme ind på i min blog, er tiden op til, at jeg fik konstateret diabetes, symptomerne, hvad der fik mig til at gå til læge, for jeg er ikke en af de personer der render min læge på døren. Lige på det punkt ligner jeg nok mest en mand, for man kunne jo risikere at få at vide at man fejler noget alvorligt, hvilket jeg gjorde.

Derudover vil jeg komme ind på de tanker, som jeg fik, da jeg fik konstateret diabetes og hvordan livet er med diabetes. Jeg har en kronisk sygdom, men føler mig ikke syg, udover jeg skal tage noget meget kompliceret medicin, holde øje med blodsukker, tænke over hvad jeg spiser, og gå til kontrol.

Yderligere vil jeg komme ind på min kost for den har ændret sig efter jeg fik konstateret diabetes, motion og hvordan det er at stikke sig med insulin i det offentlige rum.

Sagt med andre ord. Jeg vil gennem dialog med jer dele ”det sure med det søde med diabetes”

Jeg håber du vil læse med og I er meget velkommen til at kommentere på mine indlæg.