Diabetes – injektion.

Idet jeg har Type 1 – diabetes, er behandling med insulin livsnødvendig. Behandlingen med insulin prøver at efterligne den normale bugspytkirtels funktion.

Som jeg flere gang har beskrevet i de forskellige blogindlæg, er injektion med min insulinpen ikke min stærke side, men det går, fordi jeg skal – hvis jeg ønsker at leve et forholdsvis normalt liv.

Jeg stikker mig med en basal insulin hver aften kl. 22 – den skal jeg tage for at holde niveauet stabilt i løbet af 24 timer. For at huske at tage min basal insulin hver aften bliver jeg nødt til at sætte min alarm til på telefonen, ellers kommer jeg nemt til at glemme at tage den – har endnu ikke glemt at tage min basal insulin, men kender min egne svagheder.

Når jeg skal tage mit blodsukkertal, stikker jeg mig selv i siden af fingeren, det gør ikke så ondt som hvis det er i blommen på fingeren.

Jeg har det med at falde i søvn på sofaen, eller  komme godt i gang med et projekt i hjemmet, hvor jeg glemmer alt andet. Min basal insulin tager jeg i låret. Og nej, jeg kan ikke stikke mig hvor jeg har lyst til i låret. Jeg kan stikke mig fra pressefold til sidesøm, en håndsbredde over knæet og helt op til lysken. Jeg må ikke stikke mig det samme sted, for så kan jeg få insulinknuder, og de ser hverken pæne eller rare ud, så hver gang jeg har stukket mig sætter jeg en lille ring med en kuglepen omkring det sted, hvor jeg har stukket mig. Disse kuglepensringe er ikke nemme at have, idet de forsvinder når jeg sveder eller er i bad, men jeg prøver.

Derudover tager jeg hurtigvirkende insulin til mine måltider, som indeholder kulhydrater. Her stikker jeg mig i maven. Der har jeg også mit eget lille system. Jeg starter fra den ene side af maven, og arbejder mig over mod den modsatte siden af maven, først under navlen, derefter over navlen, også ved hjælp af små kuglepensringe. Jeg har aldrig tidligere været glad for fedt på maven, men hvor er det rart at stikke i. Noget tyndt hud uden særlig meget fedt kan godt gøre ondt, og være svært at stikke i. 

Jeg valgte hurtigt, at jeg ikke ville være flov over at stikke mig i det offentlig rum, selvom det kan være svært. Når jeg er ude at spise med min familie, venner eller kolleger stikker jeg mig med min insulinpen ved bordet. Dette gør jeg, idet jeg ikke ved hvor mange kulhydrater der helt er, når jeg bestiller mad, og først kan se hvor meget insulin jeg skal have, når jeg ser maden på tallerken. Derudover vil jeg gerne have varm mad hvis det er det jeg har bestilt, og derudover føler jeg, at det bliver lidt snusket, at stå at stikke sig på et offentligt toilet, hvilket jeg har gjort. Indtil nu har alle taget det pænt.

Jeg huske tydeligt en episode fra i sommer på Aarhus Streetfood, hvor min yngste søn og jeg var nede at spise aftensmad. Vejret var dejligt og vi sad ude. Hvis I ikke kender Aarhus Streetfood sidder man ved langborde og på bænke, side om side med folk man ikke kender, man sidder tæt. Folk omkring en kan næste ikke undgå at se, hvad man laver. Der var en ung kvinde, som sad skråt overfor mig – hun så, at jeg tog insulin. Da jeg var færdig og havde pakket min insulinpen væk, smilede hun pænt til mig.

Jeg har fundet ud af, at bukser eller en nederdel er det nemmeste når man er ude at spise, og skal stikke sig med insulinpen. Jeg har hørt, at nogle stikker igennem tøj, men det har jeg for små nåle til på min insulinpen. Med bukser eller nederdel kan man lige tage ud i kanten og stikke sig, og folk får næsten ikke noget bar hud at se.

Ja, jeg tænker over, hvad andre tænker, når jeg stikker mig med min insulinpen i det offentlige rum, men det bliver jeg nødt til at komme over. Men jeg tænker over, og jeg ved ikke om det kun er noget der rumsterer i mit hoved, om det er offentlig acceptabelt at tage medicin offentligt. Hver gang jeg sidder på en café eller en restaurant tænker jeg over, om en tjener kan finde på at komme over til mig og sige, at det ikke er acceptabelt, at jeg giver mig selv en injektion med insulin.

Ja, jeg har siddet på restauranter i Sydfrankrig og taget insulin, som om det var mest normale i verden!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *