Diabetes og udlandsrejse.

Min familie og jeg elsker at rejse, og i år havde jeg en følgesvend med på sommerferie i form af en ny-konstateret Type 1 diabetes.

Da jeg fik konstateret Type 1 diabetes den 1. maj 2019 havde min familie og jeg ikke bestemt, hvor vi skulle på sommerferie, idet vi afventede om vores ældste søn blev udtaget til VM i håndhold U-21, som skulle afholdes i Spanien. Året før havde vi bestilt ferie til Club La Santa på Lanzarote til hele familien, men han blev udtaget til EM i Slovenien for U-20 i håndbold og kunne derfor ikke tage med os. Vi ønskede i år at se ham spille håndbold, hvis han blev udtaget. Han blev ikke udtaget, men var omkring ungdomslandsholdet til det sidste, så vi havde ca. en måned til at planlægge hvor vi skulle på sommerferie.

Vi havde besluttet, at vi ville tage til Sydfrankrig hvis vi ikke skulle til Spanien og se vores ældste søn spille håndbold.

Hvis man havde spurgt mig efter jeg havde fået konstateret diabetes, hvor jeg helst ville holde ferie, ville jeg have sagt i et sommerhus i Danmark. Jeg husker tydeligt, at jeg var bange for om jeg kunne finde ud af passe på min diabetes i et andet land, hvor alt er ukendt. Og hvis jeg nu blev syg, hvad skulle jeg så gøre, jeg var langt væk fra et dansk hospital. Mine børn havde en forventning om, at vi skulle til udlandet i sommerferien, så mine bekymringer og ønsker blev holdt for mig selv. Og hvor er jeg glad for, at vi kom til udlandet i sommerferien.

Vi fandt en lille ferielejlighed på et hotel i Mougins, tæt på Cannes. Mougins har en ældre bydel, som bestemt er et besøg værd. Den ældre bydel har sin egen charme, med smukke og velrestaurerede huse, og blomster overalt. Den ældre bydel oser af kunst, bl.a. tilbragte Picasso de sidste 15 år af sit liv i byen. Derudover har byen været ramme om mange andre kendte som Christian Dior, Catherine Deneuve, Edith Piaf og mange flere. For mig en lille perle i Sydfrankrig.

Det er helt sikkert et besøg værd hos parfumefabrikken Molinard i Grasse, som er kendt som parfumens hovedstad.

Før vi tog mod Sydfrankrig, havde jeg gennemtænkt, hvad jeg skulle gøre hvis jeg blev syg i Sydfrankrig. Jeg vidste, at der var en lufthavn i Nice tæt på Mougins. Hvis det blev nødvendigt måtte min familie køre mig til lufthavnen i Nice, og jeg måtte tage det første og bedste fly til Jylland. Jeg måtte få nogen til at hente mig i lufthavnen og køre mig til Skejby Sygehus. Den nødplan gjorde, at jeg kunne tage på ferie med fred i sindet. Jeg ved ikke hvad jeg havde tænkt på, der kunne ske, men jeg var meget usikker på min diabetes i starten, og det gjorde mig tryg at have en plan. At jeg ikke havde styr på hvornår og om der gik et fly til Jylland, havde jeg ikke tænkt over.

Da vi tog på ferie var jeg begyndt at acceptere, at jeg havde diabetes. Men under ferien blev jeg frustreret over min diabetes, at jeg ikke bare kunne spise løs af de franske madvarer, som jeg tidligere havde gjort. Nu skulle der tælles kulhydrater, og tages insulin til, hvilket betød at jeg ikke spiste så meget, som jeg ville have gjort hvis jeg ikke havde diabetes.  Jeg fandt dog en madvare, hvor jeg ikke skulle tælle kulhydrater, og tage insulin til, fransk brie. Min søns kæreste og jeg skulle hver dag i vores ferie i det sydfranske prøve en ny brie.

Ja, det er første gang jeg er kommet hjem fra en ferie, som ikke var en sportsferie, og ikke havde taget på, og ikke skulle på slankekur som noget af det først efter endt ferie.

Ja, jeg havde købt en lille køletaske til min insulin, idet ferien gik til det Sydfranske.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *