Diabetes – Jul.

Jeg ved ikke om det har noget med min alder, men dagene, ugerne og månederne går utroligt stærkt, og jeg føler næsten, at vi lige har haft jul. Et år siden hvor jeg virkelig begyndte at mærke, at der var noget galt, men ikke mente det var noget alvorligt. Et år siden hvor jeg spiste alt og ikke tænkte over, hvad jeg spiste.

Jeg elsker risalamande, og det ændre en type 1 diabetes ikke på.

Selvom jeg fik konstateret Type 1 diabetes den 1. maj 2019, er jeg godt klar over i dag, at jeg også havde diabetes julen 2018. Derfor går jeg også ind i december og julen 2019 med en underlig følelse. Jeg elsker julen, og det ændrer en Type 1 diabetes ikke på.

Julen 2018 holdt min familie og jeg med min store svigerfamilie i Sverige, Idre Fjäll. Julen blev kombineret med en skiferie. Vi stod alle på ski undtagen min ældste søn og min svigerfar, idet min søn spiller håndbold, og ikke skulle komme til skade, og min svigerfar idet han var bange for at brække et ben. En hyggelig måde at holde jul på.

Det jeg husker julen 2018 for, var en hyggelig jul, med en masse sne. En jul, hvor vi også fik os rørt, hvor vi ikke kun sad ved et bord og spiste en masse mad. Jeg husker også julen 2018 som en jul, hvor jeg kunne spise en masse uden at tage på, en jul med problemer med svamp, og hvor jeg stod op om natten og drak saftevand. En jul, hvor jeg ikke kunne slukke min tørst, og havde problemer med mundtørhed. Jeg husker tydeligt, da vi var på vej hjem fra Idre Fjäll og var på vej igennem Sverige. Vi holdt et stop på en McDonalds for at vi kunne få lidt at spise. Jeg var ikke sulten, men tørstig. Min mand havde købt en lille Fanta til mig, og på det tidspunkt var jeg allerede begyndt at få en craving for alt med appelsin. Jeg fik drukket min Fanta meget hurtigt, og ville købe en ny – dette kunne min mand ikke forstå, idet han jo lige havde købt en Fanta til mig og blev lidt småsur. Jeg fik købt mig en stor Fanta, men den holdt ikke længe.

Jeg savner ikke symptomerne på diabetes, udover at kunne spise uden at tage på. Derfor er det også en underlig følelse, at jeg var syg julen 2018, dog uden at vide hvor alvorligt det var, og jeg spiste alt. Julen 2019 har jeg diagnosen Type 1 diabetes, og skal tænke over, hvad jeg spiser i forhold til hvor meget insulin jeg skal tage. 

Nogle gange er jeg ved at glemme, at jeg har diabetes, f.eks. gav mine kolleger kage og chokolade på arbejde til hele afdelingen. Jeg ved, at jeg kan tage et lille stykke chokolade uden at skulle tage insulin, men når man er i godt selskab og snakken går, kan jeg nemt glemme at jeg har diabetes. Jeg var ved at tage to stykker chokolade, idet det fortsat ligger i mig, at jeg tidligere har været vant til at spise det jeg har haft lyst til, dog at jeg skulle passe på min vægt. Det er bl.a. i disse situationer, at jeg bliver frustreret over at jeg har diabetes, at jeg ikke bare kan spise uden at skulle tænke på insulin. Jeg får det dog hurtigt vendt til, at så tager jeg ikke de gram på i vægt.

Jeg er sikker på, at december og julen 2019 bliver hyggelig og julet, som den skal og som jeg holder af. Jeg har dog ikke fået en Summerbird julekalender som jeg har fået de tidligere år af min mand pga. min diabetes.

Nej, jeg kommer ikke til at indtage ligeså meget Summerbird chokolade som jeg har gjort de tidligere december måneder og juledage. De sidste par år har jeg ikke selv lavet konfekt, men har købt for flere 100 kr. Summerbird chokolade til min familie i juledagene. Og jeg er den der har spist det meste af chokoladen.    

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *