Diabetes – COVID-19.

Jeg havde glædet mig til foråret, efter mit forsømte forår sidste år, hvor jeg var syg med en uopdaget diabetes. At skrive et positivt blogindlæg om min kommende ferie på Mallorca i påsken, noget positivt og rart. Ferien til Mallorca er aflyst, og jeg er sendt hjem på tvungen ferie. Der er kommet en lille ny spiller på verdenskortet, som ikke er til at spøge med, og som skaber død og ødelæggelse.

Vi taler meget her hjemme om jeg er i en særlig risikogruppe pga. min diabetes. Jeg ser ikke mig selv i en særlig risikogruppe, og når jeg læser hvad Diabetesforeningen skriver om diabetes og COVID-19 skriver de: Du skal betragte dig selv som værende i særlig risiko, hvis din diabetes ikke er velbehandlet og/eller du har følgesygdomme. Diabetesforeningen skriver også: På nuværende tidspunkt er der ikke noget, der tyder på, at man lettere smittes med COVID-19, når man har diabetes. Dette gælder alle typer diabetes.

Jeg har ikke hørt andet fra min diabeteslæge og sygeplejerske end at jeg har en meget fin velbehandlet diabetes. I forbindelse med at jeg fik konstateret diabetes blev jeg undersøgt i hoved og bagdel, og jeg skulle være sund og rask på alle andre områder, udover at jeg ikke selv danner insulin.

Der hvor min udfordring er i forhold til diabetes og COVID-19 er, at hvis jeg bliver smittet med COVID-19 vil mit blodsukker højst sandsynligt stige, hvilket jeg skal passe på, for ikke at få syreforgiftning, men det vil jeg også få med influenza eller en anden virus. Jeg har lige haft en urinvejsinfektion, og det reagerede mit blodsukker ikke på. Jeg plejer altid at sige, at jeg har en lille sladrehank i form af mit blodsukker, om jeg er ved at få en infektion i kroppen. Urinvejsinfektion fangede mit blodsukker ikke, men det gjorde en løbetur, hvor jeg sad mere i skovkanten end løb.

En dag på hjemmekontoret

Jeg er offentlig ansat, og kan arbejde hjemmefra, hvilket jeg er glad for – det er ikke optimalt, men det går. Jeg har fået kontor i stuen. Min mand har kontoret i vores hus, hvor han arbejder. Min yngste søn har sit værelse hvor han får virtuel undervisning fra sit gymnasium. Han savner sine venner og gymnasiet, og som han selv siger; man finder først ud af hvor meget man savner noget, når man ikke længere er i det.

Jeg er glad for, at jeg ikke er statsminister, og skal træffe afgørelser om hvordan vi kommer igennem krisen med COVID-19. Set ud fra min situation, vil jeg have været rigtig ked af hvis hun lavede et udgangsforbud. Jeg bruger rigtig meget løb og gåture i denne tid til at regulere og passe min diabetes, og det vil jeg have haft rigtigt svært ved, hvis hun lavede et udgangsforbud. Jeg har løbet om morgenen omkring kl. 7 i vores naboskov før arbejde.  Jeg har næsten været helt alene i skoven, har måske set en eller to andre, der har luftet deres hunde, eller selv har været ude og løbe. På nogle ture har jeg slet ikke set andre. Løbeturen har også givet mig ro. Jeg havde været ulidelig at bo sammen med i denne tid, hvis jeg ikke kunne få brugt noget energi, jeg ville have været en løvinde i et bur.

Efter arbejde har jeg taget ud til min hest, som står i en lille stald, med få opstalde heste. Vi kommer på forskellige tider af dagen, og vi har taget vores forholdsregler, med afstand og sprit.

I starten af krisen var mit humør meget påvirket af al den ulykke den bragte med sig, både i forhold til alvorlige syge, og folk der mistede deres arbejde. Jeg ser et lille lyspunkt i forhold til, at landet måske begynder at lukke op igen efter påske, og der ikke er så mange indlagte og døde som prognosen i første omgang sagde. Så vidt jeg kan, prøver jeg at få vendt de negative ting til noget positivt, dette forsøger jeg også i forhold til min diabetes. Jeg har behov for lyspunkter, ellers bliver mit sind alt for tungt og sort, og det vil jeg ikke trives med eller mine medmennesker.

Ja, jeg vil helst ikke have COVID-19, men jeg begynder også at have rigtig svært med at leve med frygten for COVID-19. For det er frygten for COVID-19, der styrer mit liv lige nu, og sætter dagsordenen, for tænk hvis man kom til at smitte andre.

Ja, som tidligere skrevet, er jeg glad for, at jeg ikke er statsminister, og skal træffe de svære valg. For COVID-19 fører ikke kun sygdom og død med sig, den har også bragt arbejdsløshed og konkurser. Flere kvinder på krisecentre pga. vold i hjemmet. Anbragte børn og handicappede der ikke kan se deres forældre. Udskudte operationer og undersøgelser på hospitalerne. Kulturen der har svære vilkår osv. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *