En overnatning på Skejby sygehus.

Som jeg beskrev i min sidste blog blev jeg henvist af min læge til Aarhus Universitetshospital Skejby til yderligere udredning. Jeg blev indlagt på akutafdelingen, og var indlagt ca. et døgn. Et døgn, hvor jeg var ked af det, vred, bange samt havde et håb om, at de havde taget fejl i forhold til hvad jeg fejlede. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at det var helt ”ok” hvis sygeplejerskerne kom og fortalte, at der var sket en fejl, og at der var blevet byttet rundt på nogle blodprøver, og jeg ikke havde diabetes – der ville ikke komme nogen klager fra mig.

Da jeg blev indlagt på akut afdelingen, gik lægerne med det samme i gang med at udrede mig på kryds og tværs. Det jeg fik ud af udredningen, udover at de konstaterede, at jeg havde diabetes var, at mit hjerte er sundt, blodtrykket er fint og jeg har ikke forhøjet kolesterol, jeg blev så glad for alle mine cykelture frem og tilbage på arbejde, også dem i blæst og regn. Hvordan havde de tal set ud, hvis jeg ikke havde dyrket motion ?

Det betød meget for mig, da jeg skulle fortælle mine drenge, at jeg havde diabetes, at jeg kunne fortælle, at jeg ellers var sund og rask.

Jeg blev indlagt på Aarhus Universitetshospital Skejby med et langtidsblodsukker på 36. Til sammenligning skal langtidsblodsukker gerne ligge mellem 5,4 og 7,8 for personer uden diabetes. Jeg kan huske, da lægen skulle undersøge mig, fortalte hun, at hun havde forventet efter at have læst min journal, at komme ind til en patient der så noget anderledes ud. Jeg fik aldrig en forklaring på, hvordan en ”normal” patient ser ud med et langtidsblodsukker på 36. Det der gik igen, når lægerne kom ind på min stue, og når man er indlagt et døgn på et hospital kan man godt nå at møde et par stykker, var at jeg så fin og slank ud. Derfor blev jeg nødt til at fortælle lægerne, at der havde været noget mere af mig for et par måneder siden.

Efter lægerne havde undersøgt mig, gik sygeplejerskerne i gang med at behandle mig med insulin, samt ligge drop i begge hænder, et til væske og et til sukker, for jeg havde ikke meget væske i kroppen, da jeg blev indlagt. Jeg er en af de her personer, der dåner når jeg ser en nål, derfor havde jeg også meget svært ved at se, hvordan jeg selv skulle komme til at tage min insulin. Sygeplejerskerne var søde til at give insulin, mens jeg kiggede væk.

Når man nu skal indlægges, har jeg kun positivt at sige om Aarhus Universitetshospital Skejby. Sygeplejerskerne og lægerne var enormt søde og hjælpsomme, og jeg mærkede ikke til stress og travlhed, som der kan være på et sygehus. Maden var god, men jeg spiste ikke så meget, for jeg var bange for at spise, for jeg havde jo lige fået at vide, at jeg havde diabetes.

Hvis jeg havde en ønskehylde, kunne jeg godt have tænkt mig under min indlæggelse på Aarhus Universitetshospital Skejby, at der var kommet en person, og talt med mig om de følelser, som opstod i mig efter at jeg fik fortalt, at jeg havde en kronisk sygdom, som jeg godt vidste ville komme til at påvirke mit liv, samt min families liv. Der gik mange tanker gennem mit hoved det døgn, hvor jeg var indlagt, og nogle af de tanker var mørke tanker, som man ikke lige deler med ens familie, som også er kede af det.

Mine mørke tanker blev heller ikke bedre af, at jeg fik udleveret en folder/vejleding om Type 1 diabetes. Det skal lige siges, at det er en fin folder/vejledning omkring Type 1 diabetes fra Diabetesforeningen – jeg fik den bare på det forkerte tidspunkt. Når man er ked af det i forvejen, og læser en fin folder/vejledning om alt det man skal være opmærksom på i forhold til at have diabetes, følgesygdomme og hvilke jobs man ikke kan have som diabetiker, bliver livet nemt mørkt, hvis det ikke bliver fulgt op af noget positivt.

Ja, jeg har lært at stikke mig selv med insulin.

Og ja, Steno Diabetes Center Aarhus arbejder på, hvordan man kan blive bedre til at hjælpe patienter, når de bliver indlagt på akut afdelingen og får konstateret diabetes.

2 Replies to “En overnatning på Skejby sygehus.”

  1. Kære Mette,
    Tak for din blog. Du skriver så fint og nuanceret og jeg er sikker på at din blog bliver en hjælp for andre med diabetes og deres pårørende samt en inspirationskilde for dem som behandler type 1 diabetes på hospitalerne. Ser frem til at følge din blog.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *